Faktisk er bakterievækst en af ​​de mest alvorlige konsekvenser af ikke at skifte vand i lang tid. Temperaturen i et spabad er normalt mellem 30-38 °C, et temperaturområde, der er det ideelle vækstmiljø for de fleste bakterier.

Jacuzzi-badekar fokuserer primært på at "afslappe kroppen og lindre stress". Swim spa-kar har derimod en mere omfattende designfilosofi. De tilbyder ikke kun hydromassagefunktioner svarende til jacuzzi-kar, men har også "svømmetræning med konstant temperatur".

"Overdreven stød" i et spabad refererer generelt til, at vandet udsættes for overdrevent stærke, hyppige eller ujævne dynamiske kræfter. Disse stød forstyrrer vandets stabilitet, hvilket får suspenderede stoffer og kemiske partikler til at gendispergeres, hvilket potentielt kan føre til turbiditet.

Vandstrålerne i et spabad er ret stærke og stimulerer muskelvæv i dybden. Denne højtryksvandstrøm fremmer blodcirkulationen, men hvis den lokale stimulering varer for længe, ​​kan den forårsage en midlertidig muskelkontraktionsreaktion, der får musklernes overflade til at føles en smule stram. Dette er en neurologisk refleks, ikke ægte muskelstivhed.

Mange tror, ​​at det sparer strøm at slukke for varmesystemet, men i virkeligheden bruger hyppig opvarmning mere energi. For eksempel forbruger opvarmning fra stuetemperatur (20 °C) til driftstemperatur (38 °C) omtrent den samme mængde energi som at opretholde temperaturen i to dage.

Jo højere temperaturen i spabadet er, desto mere udtalt er effekten på blodtrykket – generelt manifesteret som et midlertidigt fald, men med en øget belastning på det kardiovaskulære system.